Hjem Festivaler Rejs 1000 år tilbage i tiden og besøg vikingerne på Trelleborg #VikingFestivals

Rejs 1000 år tilbage i tiden og besøg vikingerne på Trelleborg #VikingFestivals

38
0
DEL
Vikingerne tørner sammen under Vikingefestivallen på Trelleborg fra 15. til 23. juli. Foto: Anne-Christine Larsen

Over 1000 vikinger er vendt tilbage til Harald Blåtands Trelleborg i Slagelse. Her skal de bo og kæmpe fra 15. til 23. juli. Du kan besøge vikingerne, prøve deres våben, smage deres mad og købe deres varer.

Vikingerne vender tilbage til Trelleborgs Vikingefestival fra 15. – 23. juli 2017. Krigere, handlende og håndværkere har slået sig ned. I vikingelandsbyen Slagløse kan hele familien prøve kræfter med vikingernes håndværk. I kan lave armbånd, riste runer og bage velduftende fladbrød over bål.

Slås som en viking og få historien om deres gudeverden
Små og store kan skyde med store langbuer og deltage i krigertræning. Eller hør spændende historier i Trelleborgs Fortælleteater med sjove og drabelige fortællinger fra den nordiske gudeverden. Igen i år optræder den dygtige falkoner med sine fugle.

Vikingernes stormagasin
På vikingernes handelsplads kan man købe vikingetøj, smykker og våben i de 50 boder. Prøv Trelleborgs nye cafe med friske råvarer.

Det store slag om Trelleborg
Fra 20. til 23. juli kan Trelleborgs gæster opleve Det Store Slag om Trelleborg. Her tørner vikingerne sammen og går løs på hinanden med frygtindgydende våben.

Kort om Vikingefestivalen
Vikingefestivalen løber fra 15. til 23. juli. Alle dage fra kl. 10.00 – 17.00.

Slaget om Trelleborg foregår torsdag-fredag fra kl. 13.00 og lørdag-søndag fra kl. 15.00.
Entré: Voksne: 110 kr. Børn under 18 år: 30 kr.

Mønter til aktiviteterne kan købes i receptionen og på pladsen

Der kører veteranbusser mellem Trelleborg og Slagelse to gange dagligt under festivalen.

Les mer: http://natmus.dk/museerne/trelleborg/vikingefestival/

For yderligere oplysninger kontakt:

Anne-Christine Larsen
Overinspektør og leder af Trelleborg
T: 41 20 63 90
email: acl@natmus.dk